Fordele for arkitekter

Vi alle er arkitekter for vores egne drømme.

Fordele for arkitekter

Vi alle er arkitekter for vores egne drømme.

Det, som arkitektur kan, behøver ikke at være mejslet i sten. Mental fleksibilitet er bedre end faste idéer. Derfor skal den tekniske implementering være lige så individuel og fri, som du tænker og projekterer. For os – ligesom for dig – drejer det sig om skønheden ved byggeri til mennesker. Fleksibelt, intelligent og enkelt fra grundplan til facade. I byer med begrænset plads og på høje bjerge. Helt uden mure i hovedet: Vores team af arkitekter, bygningsingeniører og håndværkere planlægger og realiserer alle bygningsfag som en samlet enhed. Sammen med dig. Ved hurtigt skiftende eller specifikke internationale krav – tekniske fremskridt, direktiver, tendenser – kan vi reagere straks. Det gør tingene lettere for dig. Vi tænker langt ud over den nøglefærdige overdragelse: senere ombygning, udvidelse, genanvendelse, nedrivning – alt er muligt. Selv en flytning af hele bygningen til en anden grund. Her ville beton kun være en klods om benet.

På trods af alle disse friheder er Cadolto modulbyggeri opført med varig brug for øje. Lige så langvarig som konventionelt byggeri – og tilmed endnu længere: Samtlige byggematerialer kan separeres og er derfor genanvendelige. Vores bidrag til bæredygtighed og fremtid.

Du mærker det hurtigt: Det konventionelle byggeris imperium smuldrer. Bogstaveligt talt.

Byggeriets fremtid med alle friheder.

Dit arbejde er krævende.

Hightech-funktionsbygninger som f.eks. klinikker, laboratorier eller datacentre stiller arkitekter og bygherrer over for stadig større udfordringer. Tekniske nyheder kommer dagligt hurtigere, funktionelle krav gælder for os på samme måde som for det konventionelle byggeri, og mangfoldigheden af byggestandarder er i voldsom vækst – uanset om det gælder i Tyskland eller globalt. Vi forbliver alligevel afslappede. Og mestrer internationale standarder på tværs af landegrænser med intelligente løsninger.

Dit arbejde er let.

Der findes en løsning, som på en hidtil uset måde komprimerer omfattende rådgivning, projekteringsdybde, tæt arbejdskoordination, industriel produktionskvalitet og gnidningsfri logistik: Cadoltos modulære byggeteknologi.

Cadoltere i stedet for at bygge.

Det er egentlig paradoksalt: Cadolto moduler får sten til at rulle. For konventionelt byggeri er fortid. Allerede nu – og især i fremtiden – omsætter vores teknologi ganske enkelt din individuelle arkitektur til modulært byggeri: af høj kvalitet, hurtigt, økonomisk og yderst fleksibelt. Samtidig med størst mulig arkitektonisk frihed.

Top